Om Indigo Bestil Brochure Kontakt

Menu
 
 

Afrika

Velkommen til Egypten

 

BESTIL EN RUNDREJSE INDEN 15/09 OG FÅ KR. 500,- I RABAT !

 

Rundrejser ledet af Jan Nielsen – en god ”gammel” kending i Egyptens historie...
Alle vores programførte rundrejser ledes af Jan Nielsen, som de seneste 15 år har arbejdet som rejseleder i Egypten. Med en sikker baggrund som egyptolog og en kandidatgrad fra Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, føler vi os overordentlig tilfredse og helt trygge ved at overlade vores gæster i Jan’s professionelle arme.

Ikke siden 1922, hvor den engelske arkæolog Howard Carter fandt og udgravede barnekongen Tut ankh-Amons grav i Kongernes Dal i Luxor, har det været så spændende at besøge Egypten. Overalt er der nyudgravninger og Kongernes Dal har det seneste år været genstand for en omfattende arkæologisk udgravning. Ved kanten af udgravningerne kan vi stå og se oldtids artefakter blive hentet op af jorden og potteskår blive samlet til vidunderlige krukker. I pyramide området ved Cairo er der tillige fundet nye og hidtil ukendte pyramider, som vi sammen skal opleve. Egypten er dog andet og mere end de gamle Faraoer og undervejs på rundrejsen vil vi stifte bekendskab med det moderne Egypten, der bedst kan betegnes som et moderne uland. Vi vil få et indblik i et stort fantastisk land, der slås med meget komplekse problemstillinger. På en eventyrlig rundtur i det gamle kristne Cairo, møder vi den koptiske kirke, der er som taget direkte fra den oprindelige oldkirke. Vi skal besøge nogle af verdens ældste kirker, se på ikoner der er mere end 1300 år gamle og gå i fodsporerne på den dejlige hellige familie, der var i Egypten under flugten fra Betlehem. Vi stifter bekendskab med jødedommen under et besøg i en af mellemøstens ældste synagoger, og sidst men ikke mindst møder vi Islam. Og hvor er det bedre at møde denne store religion end i en af de tidligste moskeer, den nyrestaurerede Ibn Tulun-moske fra år 870. Her skal vi tale om islam som religion og prøve at få lidt baggrunds viden om denne store verdensreligion. Nu sidder du måske allerede og er helt forpustet. - sikke en masse vi skal nå, når der også skal være plads til pyramider, basar indkøb og bare nyde solen, men bare rolig, vi har netop planlagt turen således, at der også vil være tid på egen hånd samt mulighed for at dase på soldækket ombord på vores dejlige krydstogtsskib.

Direkte fly fra København til Cairo
Vi er rigtig glade for igen at kunne præsentere Egypt Air som vores primære flyforbindelse mellem Danmark og Egypten. Efter knap 40 år på ruten valgte Egypt Air at holde en lille pause, som nu har varet i ca. 5 år. Det er derfor dejligt at vi igen kan nyde godt af Egypt Air’s fortræffelige service og anerkendte fly, ligesom Egypt Air under flyveturen naturligvis altid serverer mad og drikkevarer (softdrinks) ombord. Fra 1 oktober 2010 vil der være hele 3 afgange om ugen – onsdag, fredag og søndag – alle med afrejse kl. 14:45 fra København og ankomst kl. 20:10 i Cairo, hvilket også giver vores gæster fra Fyn og Jylland gode muligheder for at komme til og fra København. Vi samarbejder naturligvis også med andre luftfartsselskaber som flyver til Egypten, og med et enkelt skift f.eks. i Wien beflyves ruten af Austrian Airlines alle ugens dage. Vi står naturligvis altid til rådighed med råd og oplysninger om de bedste forbindelser og priser, alt efter vores gæsters ønsker og behov.

 

 

Ægypten - pyramide
Mauritius

Velkommen til romantiske Mauritius

“You gather the idea that Mauritius was made first and then heaven, and that heaven was copied after Mauritius". (Mark Twain 1896)

Paradiset har mange navne og Mauritius er uden tvivl et af dem. Mauritius er ikke den eneste tropeø i verden med perfekte kridhvide pulversands strande, høje kokospalmer, og azurblåt og turkisgrønt vand, men ikke mange andre øer kan prale af så mange spændende udflugtsmuligheder, og så rig en kultur. Mauritius er næsten på størrelse med Fyn og ligger i Det Indiske Ocean ca. 600 km øst for Madagascar og ca. 1800 km sydøst for Mombasa i Kenya og er en af de mest tiltrækkende ferieøer i området. Øen bærer tydeligt præg af sin vulkanske oprindelse, og dens centrale bjergrige del, har tinder på op til mere end 800 meter. Det er derfor også her midt på øen at naturen kan byde på floder, smukke vandfald, og frodige naturparker.

Mauritius består af et multietnisk samfund af kreolere, afrikanere, indere, kinesere og europæere som lever i fuld fordragelighed med gensidig respekt og tolerance. Alle smiler og gør deres ypperste for at yde den bedste service, og serviceniveauet overalt i Mauritius er højt. Begrebet service er en naturlig del af dagliglivet. Hovedstaden Port Louis ligger på Nordvestkysten af øen, og er centrum for øens forretningsliv. Det er også her vi finder de daglige markeder med alt fra fødevarer til lokalt kunsthåndværk. Port Louis har glimrende shoppingområder, restauranter og barer. På Nordvestkysten ligger også Grand Baie som er en lille hyggelig by i bunden af bugten. Grand Baie er
et af de mest yndede ferieområder på Mauritius, og her er et væld af restauranter, barer, natklubber, shoppingcentre og fashion outlets. Herfra afgår også et stort udvalg af excursions/ture til hele øen med båd, bil og helikopter.

Mauritius er omgivet af koralrev næsten hele vejen rundt om de ca. 320 km kyststrækning, og blandt de yndede aktiviteter er dybhavsfiskeri, som man kan deltage i næsten overalt på øen. Fang de helt store fisk, bl.a. Marlin, Tun og Barracuda. Du kan få fangsten tilberedt på stranden over åben ild. Mauritius er som skabt til alle former for vandsport, dykning og snorkling. Det sidste nye er ”Underwater walking”. Hvis man ikke er dykker, kan man forskellige steder på øen deltage i en såkaldt undervands vandring. Man bliver iklædt udstyr bestående af bl.a. blysko, og en stor dykkerhjelm med ilt, og så kan man spadsere på havbunden og
opleve de mest utrolige undervandsscenerier.

Mauritius’ placering syd for ækvator i et subtropisk klimabælte betyder, at de varmeste måneder er fra november til april. Temperaturen fra maj til oktober er lidt lavere, og mere behagelig for os nordboere, men det bliver aldrig decideret koldt på Mauritius. Ydermere kan temperaturen ligge et par grader lavere på sydøst- og østkysten på grund af vindforholdene. Den største nedbørsmængde falder fra januar til april, og det er også varmest og fugtigst. Gennemsnits temperaturen i luften og i havet ligger på ca. 25 grader året rundt.

Afrika Mauritius
7023 0733
Opslagstavle
EGYPTEN RUNDREJSER

Vi giver kr. 500,- i rabat på alle rundrejser ved bestilling inden 15/09.

BALI - KULTUR OG BADEFERIE
.. nu med priser frem til 31. marts 2011
Nyhedsbrev
Navn
E-mail
Ja tak. Jeg vil gerne modtage nyhedsbrev fra Indigo Rejser.
© Indigo Rejser 2008